Økonomien i Folkeskolen

I 2019 var nettodriftsudgiften pr elev i folkeskolen i Randers Kommune 3.067,- kroner under landsgennemsnittet jf budgetterne i kommunerne. Det betyder, at der mangler 26,5 millioner kroner for at nå op på det gennemsnitlige niveau.

Virkeligheden i Randers er den, at der udover en besparelse på 0,5 % er foreslået besparelser på over 14 millioner på skole og uddannelsesudvalgets område.

En af de foreslåede besparelser er på Læringscenter Randers, hvor man i forbindelse med skolestrukturændringerne tilførte 5 millioner om året til inklusionsarbejdet. Pengene bruges bl.a. til at betale for uddannelse af fx inklusions-, dansk- og matematikaktører samt inklusionsarbejde ude på skolerne.

På Læringscentret skal der ifølge forvaltningens forslag spares 1,1 millioner kroner gennem et øget koordinering mellem Læringscentret og PPR. Begrundelsen er, at kommunen har et højere serviceniveau omkring inklusionsopgaven end i sammenligningskommunerne i en rapport udarbejdet af BDO. En rapport, der indeholder flere faktuelle fejl, hvilket BUPL og Randers Lærerforening har påvist. Og hvad er det der skal koordineres? Fagpersoner med tilknytning til PPR, Læringscentret og folkeskolen ser ikke dette overlap.

Andre forslag i BDO-rapporten peger i retning af en øget undervisningsopgave for lærerne. Mere undervisning betyder mindre tid til samarbejde, fx med forældrene, mindre tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen og dermed en kvalitetsforringelse. I uddannelsespolitikken står der ellers: ”Høj faglighed og kvalitet i folkeskolen skal give alle børn og unge gode muligheder for at trives, for at udvikle sig og for at lære bedst muligt. Det gælder også børn og unge med særlige behov.”

Vi håber, at i politikere i byrådet vil folkeskolen! Det kræver, at I vælger en vej, hvor der investeres i elevernes undervisning. At man i stedet for at forringe vilkårene for elever og personale i stedet forbedrer disse. Vi vil folkeskolen – vil I?