Borgmesteren i praktik

TV2 Østjylland har som en del af dækningen af valgkampen sendt de østjyske borgmester i praktik. Claus Oman har været i praktik som lærer.

Som en del af dækningen af KV17 har TV2 Østjylland været på Grønhøjskolen, hvor Birgitte Ramm tillidsrepræsentant og lærer i bl.a 5.b onsdag den 25.oktober havde Claus Oman, borgmester i Randers Kommune med på job.

Han fortalte Birgitte at han synes det var spændende at opleve en lærerhverdag. Han blev sat til at underviser eleverne (efter en kort instruktion fra Birgitte), og det var en stor og god oplevelse for alle. Han fortalte, at skolen har ændret sig siden han selv gik i skole. 

Claus var også fysisk aktiv i en brainbreak, hvor eleverne spillede bold – Claus var med pigerne og scorede. Drengene vandt dog alligevel.

Alle var yderst tilfredse og Claus Oman fik tilbudt vikarjob på Grønhøjskolen allerede fra næste uge.

Claus Oman Jensen udtaler: ”Jeg har stor respekt for vores lærers arbejde - det kræver erfaring og meget uddannelse at undervise en klasse på forskellig niveau så alle elever bliver så dygtige de kan”.

Forud for undervisningen fik Claus Oman overrakt en gave af Randers Lærerforenings formand Leif Plauborg.  Gaven var et eksemplar af bogen ”Søren og Mette i benlås”.  Samtidig blev han opfordret til at arbejde for, at KL vil indgå i reelle forhandlinger og indgå en arbejdstidsaftale i forbindelse med OK 18.

Hvis du vil se TV2 Østjyllands indslag om Claus Oman i praktik, så klik her. Indslaget er en del af en tv-serie, hvor de østjyske borgmestre kommer i praktik i egen kommune. 

Emner

Målgruppe

}