Kommunernes økonomi

Den 2. maj sendte kredsformændene i landets 6 største byer et brev til de lokale politikere. Den 16. maj fulgte alle danske kredsformænd og hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening op endnu et brev.

Kære politiker

Folkeskolen står i en dybt alvorlig situation. Som formænd for lærerne i Danmarks Lærerforenings kredse landet over henvender vi os nu til jer, fordi vi har brug for jeres hjælp. For nylig sendte vores kollegaer i landets seks største byer et åbent brev til politikerne om behovet for løsninger på den stigende mistrivsel – det brev bakker vi nu op om på landsplan.

Som lærere oplever vi overalt i landet en folkeskole præget af stigende mistrivsel blandt børn og unge, udfordringer med at rekruttere og fastholde uddannede lærere og rekordhøje udgifter til specialområdet. Aldrig har flere elever haft behov for massiv støtte og specialiserede tilbud, og det presser skolerne i hele Danmark.

I gennemsnit koster en elev i folkeskolen omkring 80.000 kroner. En elev i specialtilbud kan koste mange hundrede tusinde. Selv få elever med særlige behov kan vende op og ned på et skolebudget – og vi ser disse år ikke få, men mange børn, der har behov for særlig støtte.

Både udfordringerne og den manglende økonomi til at løfte dem ses i hele landet. Sidste år var der budgetoverskridelser på skoleområdet i 87 kommuner. I år ser det ligeledes alvorligt ud i mange kommuner. I København skal man genåbne budgettet for 2023 for at finde 114 millioner på skoleområdet. I Aalborg skal børneområdet spare 113 mio. I Esbjerg står man med et underskud i skolevæsenet fra sidste år på 28 millioner – i år skal man spare yderligere 11 mio. År efter år skubber man en økonomisk snebold foran sig.

Pengene passer ganske enkelt ikke, og konsekvenserne på skolerne kan mærkes, når skolelederne skal få budgetterne til at gå op. Ofte er der kun få muligheder for at finde økonomien: På den almene undervisning, på antallet af lærere og dermed på de forebyggende tiltag, der kunne modvirke mistrivslen tidligt, så færre får behov for specialtilbud.

Lærerne oplever konsekvenserne af den manglende inklusion på tæt hold. Vi ser som formænd i Danmarks Lærerforening dagligt langtidssygemeldinger og både nyuddannede og erfarne lærere, der ender med at kaste håndklædet i ringen og forlade folkeskolen, fordi rammerne ikke gør det muligt at være den lærer, man ønsker at være. De dårlige historier om lærernes arbejdsmiljø breder sig og gør det endnu sværere at rekruttere til læreruddannelserne og lærerarbejdet. Det er ikke det, eleverne og folkeskolen har brug for.  

Vi er nødt til som samfund at sætte ind, ellers fortsætter den onde spiral. Der er brug for indsatser, der kan skabe overskud og gribe børnene, inden mistrivsel udvikler sig til at være behandlingskrævende. Her ved vi, at tiltag som flere timer med to lærere, faste klasselærere og et bedre samarbejde om barnet på tværs af skole, hjem og PPR, virker.

Det kræver ressourcer at sætte ind med forebyggende indsatser, men det er langt dyrere at lade mistrivslen udvikle sig. Både for de enkelte børn og familier, for folkeskolen og for samfundet. Hver gang vi taber et barn på gulvet, har det store konsekvenser - både menneskeligt og samfundsøkonomisk.

Skal vi lykkes med en folkeskole, der er attraktiv for både elever, forældre og lærere, er det nødvendigt at samarbejde om at finde løsninger. Vi lærere vil gerne være med til at skabe en bedre folkeskole og sikre, at alle elever kommer godt videre i livet – det er det, vi hver dag går på arbejde for – men vi kan ikke gøre det alene. Vi har brug for jeres hjælp.

Venlig hilsen

Danmarks Lærerforenings danske kredsformænd, formandskab og hovedstyrelse